Hvordan arbejder jeg
Jeg arbejder ud fra en systemisk tilgang. I systemisk tænkning er der fokus på relationer og på sammenhænge. Vi er alle en del af relationer, og det er relationerne og strukturerne omkring os, der former os som mennesker. Når vi ser os som en del af et større system, og ikke som isolerede øer, kan vi handle på det, vi oplever, og ændre vores liv og vores vilkår.
Det er dig, der er i centrum i coaching-sessionerne. Jeg strukturerer samtalen, så du får mulighed for at arbejde med den udfordring, som du ønsker at snakke om. Jeg bruger forskellige enkle metoder, der hjælper dig med at se udfordringer i et nyt perspektiv, og få mulighed for at ændre tankemønstre og handlingsmønstre, så du kan komme videre. Jeg hjælper dig med at finde de redskaber, som du kan bruge i dit arbejde med forandring.
Jeg arbejder med SMART-mål (SMART betyder specific, measurable, achievable, relevant, timebound) der giver struktur til forløbet. Jeg arbejder også med kognitive teknikker, visualiseringer og kreative metoder, alt efter hvad der viser sig at være bedst i din proces.
Vi skal typisk snakke sammen flere gange, og den første gang vil jeg afsætte mere tid end efterfølgende, så vi kommer godt i gang, og så du kan afklare, om det er den hjælp, du behøver.
