Jeg er certificeret coach, og tilbyder coaching til private og til private og offentlige virksomheder.
Coaching er en struktureret samtale, der giver mulighed for at reflektere over sine oplevelser, udfordringer og relationer, og få redskaber til at skabe forandring.
Jeg arbejder ud fra standarderne formuleret af ICF - International Coach Federation.
Udover at være coach er jeg uddannet jurist, lærer, terapeut og clairvoyant. I mit arbejdsliv har jeg undervist, arbejdet som advokat, været kommunal leder på det specialiserede socialområde, og nu arbejder jeg som borgerrådgiver.
Den røde tråd i mit arbejdsliv er at være optaget af mennesker, vores håndtering af tilværelsen og de relationer, som vi indgår i. Det gælder både undervisning, ledelse og rådgivning. Min inspiration til uddannelsen til coach er at arbejde med samtale som en måde at skabe refleksion og udvikling. Jeg har i mit arbejdsliv set, at den gode samtale virker.
Her på siden kan du læse mere om mig og om coaching, og du kan kontakte mig for at lave en aftale.
Og så kan du finde nogle af de noveller, som jeg skriver i min fritid. Det, at skrive, er en væsentlig del af min måde at udtrykke mig på. Det er en måde at omsætte holdninger og oplevelser på. Jeg håber du kan finde en tekst, du kan lide, og du er meget velkommen til at gie mig feedback på det, du læser.

Noget om helte og perspektiver
"Den største ære i livet ligger ikke i aldrig at falde, men i at rejse os hver gang vi falder" (Nelson Mandela)
Nelson Mandela satte barren højt, med sin integritet og sin vilje og evne til at tilgive.
Men i mit hverdagsliv, så er der også brug for og plads til at huske på, at alle idealerne også virker i det helt nære perspektiv. Jeg skal ikke slå mig selv i hovedet, fordi jeg falder eller fejler, jeg skal forsøge at rejse mig igen. Ikke nødvendigvis til samme position, men til et sted, hvor jeg finder fodfæste. Og nogle gange betyder det, at jeg er blevet klogere fordi jeg faldt eller fejlede. Og det er jo ikke så tosset.
En ukendt helt...

Jeg tog dette billede en dag for flere år siden, og jeg kan ikke huske hvor, men jeg har gemt det. Mest er det bare sjovt. Men ind imellem kalder det på min bevidsthed om nærvær. At der er mening, og vi skaber mening, hvis man lige dvæler et øjeblik.
Frisættelse
"Jonathan Havmåge opdagede, at kedsomhed og frygt og vrede er grundene til, at en måges liv er så kort, og da disse ting ikke længere optog hans tanker, levede han virkelig et langt og godt liv."
Den gode samtale handler ofte om at få lov til at skifte perspektiv, se mønstre og begrænsninger, og selv vælge sine handlemuligheder og værdier.
Meta Fuglsang coaching
+45 42531364
meta@metafuglsang.dk
https://www.facebook.com/metafuglsang/
https://www.linkedin.com/in/meta-fuglsang-26b904b8/
